Når jeg vågner i en skygge af dis,
ser jeg silhuetter af håb der rejser sig fra natten for at finde nye græsgange.
Når min hånd giver slip på disen,
driver det som tøris mod det sidste hjerteklap af anerkendelse.
Dis bliver til tåge, ligesom anerkendelse bliver til lys. Alt jeg ønsker mig er menneskenes bifald, før bifaldet langsomt fører mig tilbage gennem tågen igen.
Mennesket er født i fællesskab, i en hønsering af forpligtende anerkendelse.
Giv mig den!
#fogyou
